Skip to main content

Oplev Kandis for fuld udblæsning

-
Koncert på Hotel Pejsegaarden i Brædstrup

Koncert med Kandis - koncert

Hvordan fejrer man ægteskabet mellem NILLES Rejser og Gislev Rejser, hvis man ikke lige har en lille ring af guld ved hånden? Man inviterer da til kæmpe fest med Danmarks bedst sælgende dansktopband nogen­sinde, Kandis. Og du er selvfølgelig inviteret.

Med nedknappet skjorte, en guitar under armen og et smil, der kan få selv nonner til at rødme, indtager frontmand Johnny Hansen og resten af Kandis festsalen på Hotel Pejsegaarden i Brædstrup. Forude venter en tour de force gennem bandets enorme bagkatalog af evergreens, der tæller tåre­perseren Hotel Himmel, Når jeg tænder et lys i mør­ket, Vi mødes på internet og naturligvis Lonnie fra Berlin. Blot for at nævne nogle få. Kandis spiller tre set af en times varighed i løbet af aftenen, og når bandet en sjælden gang går fra scenen for at tage en puster og stemme guitaren, overtager DJ’en højtalerne, mens snakken går og kaffen går på omgang. Drikkevarer køber du selv i baren i løbet af aftenen, hvor selskabets mange Nilles&Gislev-gæster også kan deltage i konkurrencer om rejsegavekort og en masse andet spas.

Uden mad og drikke…
… duer helten som bekendt ikke. Derfor starter vi festlighederne med en lækker buffet bestående af rosastegt kalv, marineret svinefilet, ristede kartofler, rødvinssauce og hvedekernesalat i Hotel Pejsegaardens restaurant.

Vi tilbyder flere forskellige versioner af denne rejse:

Du kan vælge den store pakke, hvor du bliver samlet op i bus på enten Fyn (inklusive frokost i Hedensted) eller i Jylland (inklusive frokost på Aarslev Kro), hvorefter vi kører til Brædstrup og spiser middag i restau­ranten inden koncerten efterfulgt af overnatning, morgenmad og hjemrejse.

Du kan også vælge en kør-selv pakke, der inkluderer middag i restau­ranten inden koncerten efterfulgt af overnatning og morgenmad - uden transport og frokost til kr. 1.999.

Og slutteligt kan du vælge denne koncert pakke, der blot inklude­rer middag og koncert - uden transport, frokost, overnatning og morgenmad til kr. 1.199.

Uanset hvilken pakke du vælger, så glæder vi os til at se dig, så vi sammen kan fejre det nye Nilles&Gislev Rejser i festligt Kandis-lag.

Dagsprogram

  • Dag 1: Koncert

    Vi starter festlighederne med en lækker buffet inden vi indfinder vi os i Pejsegaardens store festsal, hvor Kandis de næste tre timer spiller en perlerække af deres største hits.

    I pauserne er der underholdning ved hotellets egen DJ, og der vil i løbet af aftenen være en masse sjove konkurrencer for de mange deltagere, der udelukkende består af gæster fra Nilles&Gislev Rejser.

    Omkring midnat siger Kandis tak for i aften.

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
26-03-2026Se afrejsetider 1 dagMere end 41.199,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail info@nillesgislev.dk eller på telefon 55 55 24 24.

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu