Skip to main content

Opsamling og pladsreservation

-
Smidig opsamling og god forplejning

Vi samler dig op lige på vejen

Når du tager på en busrejse med Nilles&Gislev Rejser, så skal opsamlingen være en hurtig og smidig del af rejsen. Derfor har vi centreret vores netværk af opsamlingssteder ned langs E45 og på tværs af Sjælland og Fyn langs E20, så antallet af opsamlinger minimeres, og bussen hurtigere kan komme frem til slutdestinationen.

Forplejning på busrejser

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Heller ikke på en busrejse. Derfor er der naturligvis forplejning med i prisen, når du tager på busrejse med os. På alle vores busrejser har vi bestilt måltiderne i god tid, så maden står klar på bordet, når vi svinger ind til et kort pitstop. Vi spiser altid på gode restauranter, så du skal ikke bekymre dig om kvaliteten af måltiderne, ligesom der er gode og gratis toiletforhold på alle de restauranter, vi samarbejder med. I år har vi indført konceptet ”Frokost på farten” på nogle af vores busrejser. Flere af vores gæster har nemlig påpeget, at frokoststoppet midt på dagen er en hæmsko, når man egentlig bare gerne vil afsted til rejsemålet og i gang med alle oplevelserne. Derfor spiser vi nu på udvalgte afgange frokost, mens landskaberne suser forbi.

Bestil plads i bussen

Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen. Prisen afhænger af valget af række i bussen.

Bestiller du på vores hjemmeside, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind for at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.

Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Nilles&Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

55 55 24 24Se åbningstider
Luk menu