Portugals hovedstad er en by, der er let at være turist i, men svær ikke at vende tilbage til. Den er fyldt med seværdigheder, men den største oplevelse er Lissabons helt særlige stemning.
Der er masser af liv, men samtidig er der ikke noget, man skal nå. Det er nemt og sikkert at færdes, og portugiserne er hurtige til at stoppe for fodgængere. Du kan sidde og drikke kaffe i solen, slentre gennem de charmerende små gader i Alfama og pludselig finde dig selv midt i en Fado-koncert på et gadehjørne. Den lokale, guitarbårne musik giver et melankolsk og inderligt lydbillede til byen. Man kan tydeligt mærke følelserne, selvom man ikke forstår et eneste ord.
Lissabon taler til alle sanserne. Den smukke udsigt over byen ved Miradouro da Senhora do Monte. Duften af grillet fisk og skaldyr. Lyden af den knirkende sporvogn, der kæmper sig op ad en bakke. Smagen af en pastel da nata, de små, sprøde, portugisiske vanilietærter, der virker til at være skabt til espressoen. Og så har vi ikke engang snakket om de mest vidunderlige solnedgange.
Man har ganske enkelt lyst til at tage stemningen med sig hjem i nogle flasker – men det er desværre lettere sagt end gjort. Heldigvis bliver alle Lissabons indtryk siddende i kroppen længe efter, man er kommet hjem.