Smagen af en ægte gullash og Lángos-brød med ungarske pølser – ledsaget af et godt glas vin fra Villány-regionen. Donaufloden, der strømmer stolt og sikkert forbi de prægtige bygningsværker i Budapest, og støvet der rejser sig over Centraleuropas græsklædte sletter, hvor heste, fåreflokke og hyrder har hjemme.
På en rejse til Ungarn kommer du blandt andet til smukke Budapest. Kært barn har mange navne, og hovedstaden Budapest er blandt andet også kendt som 'Donaus Perle' eller 'Østeuropas Paris'. Den flotte by er delt i to af floden Donau, og bydelene Buda og Pest er forbundet af mange flotte broer. Ferie i Ungarns vilde vest
I Ungarn kan du også opleve Kalocsa, som er landets ”vilde vesten”. På den store, sandede slette kaldet pusztaen kan du se det spetakulære hesteshow med de flotte, ungarske heste og dygtige ryttere. Kalocsa er også kendt som "paprikaens hovedstad", og det er derfor en oplevelse at besøge paprikamuseet.
Ungarns hovedstad er desuden kendt for sine berømte termiske bade, sin rige musikscene og en charmerende og historisk atmosfære - masser af alt det, der gør en rejse eller en storbyferie hertil det hele værd.



