Hvornår: Lørdag d. 18. april fra klokken 10 til 15
Sted: Folke Bernadottes Allé 7, 2100 København Ø (lige ved Østerport St.)
Glæd dig til en hyggelig og rejseinspirerende dag på vores kontor i København, når vi fra klokken 10 til 15 d. 18. april afholder en masse spændende foredrag om vores rejser, der har det tilfælles, at du kan flyve fra Københavns Lufthavn eller stige på bus eller tog rundt om på Sjælland.
Som det fremgår at oversigten nedenfor kan du høre om alt fra Kenya, Japan, Canada og Færøerne til vores mange forskellige flodkrydstogter og voksende udvalg af togrejser. Det er helt op til dig, hvilke og hvor mange foredrag, du vil høre, og hvor lang tid du vil bruge i vores selskab – men det er nødvendigt at tilmelde dig dine ønskede foredrag, så vi ved, hvor mange vi skal sørge for plads til. Tilmeldingen er naturligvis gratis.
I løbet af dagen sørger vi for lidt frugt og kage, varm kaffe på kanden og mulighed for, at du også kan tage en snak med vores medarbejdere eller rejseledere, når de altså ikke lige indtager scenen til foredragene. Du har selvfølgelig også mulighed for at booke din rejse på selve dagen.
Hvordan kommer du bedst frem?
Eftersom vi har få gratis parkeringspladser, anbefaler vi at ankomme med offentlig transport – og det er heldigvis også pærelet! Vi bor nemlig lige ved siden af Østerport St., hvortil du kan ankomme med normale tog, S-tog, metro og diverse buslinjer. Hvis du helst vil komme i bil, anbefaler vi at kontakte os først for at høre om mulighederne for at parkere gratis eller mod betaling. Og når du er fremme ved bygningen, står vi klar til at byde dig varmt velkommen til en inspirerende dag med gode chancer for at finde dit næste eventyr. Vi glæder os til at se dig!





